Sundhedsforsikring og ulykkesforsikring

Hovedparten af sundhedsforsikringerne dækker behandling ved kiropraktor og fysioterapeut helt eller delvist. Husk at tage kontakt til din sundhedsforsikring forud for konsultationen for at være sikker på dækning. Medbringer du skriftlig dokumentation fra sundhedsforsikringen på dækning af aktuelle problem, kan vi i de fleste tilfælde afregne direkte med din sundhedsforsikring.

Bliver din behandling dækket af en sundhedsforsikring skal du være opmærksom på følgende:

  • Du har selv ansvaret for din forsikring, dvs. vilkårene omkring den, hvor mange behandlinger du er berettiget til, hvor mange behandlinger du har brugt og hvornår bevillingen udløber.
  • Vær opmærksom på, at der I nogle tilfælde kræves at du enten har fået en lægelig stillet diagnose eller en henvisning fra din læge, for at din forsikring dækker.
  • I de tilfælde hvor vi har samarbejde med forsikringen, skal vi have et brev/mail fra din forsikring – indtil da skal du selv afregne behandlingerne.
  • Dækker din forsikring mod forventning ikke, hæfter du selv for betalingen.
  • Forsikringen dækker ikke gebyr for sent afbud eller udeblivelse samt køb af bolde, elastikker eller isposer.

Klinikken har ikke samarbejdsaftaler med SOS, Nordic Netcare og Falck Healthcare, og kan derfor ikke afregne direkte elektronisk med disse sundhedsforsikringer.

Ulykkesforsikring

Har du været ude for et uheld eller en ulykke resulterende gener i bevægeapperatet, dækker din ulykkesforsikring typisk. Kontakt din ulykkesforsikring og medbring dokumentation for dækning af aktuelle prroblem, så afregner vi gerne direkte med forsikringsselskabet. 

Vi kan afregne direkte med de fleste forsikringsselskaber, men som patient hæfter du selv, hvis dit forsikringsselskab ikke dækker din behandling.