Akupunktur v/ jordemoder Sophia Palm

Akupunktur mod graviditetsgener

Jordemoder Sophia Palm tilbyder akupunktur mod dine graviditetsgener.

Når du er gravid, kan der opstå ubalancer i din krop som følge af øget pres på kroppens ressourcer. Graviditetsgener og smerter kan opstå, som en reaktion på denne ubalance. Ved brug af akupunktur kan din krop hjælpes tilbage i balance. 

Akupunktur er en behandlingsform med små tynde nåle, der stikkes ind forskellige steder på kroppen. Der er meget få og milde bivirkninger ved denne behandlingsform, og selve anlæggelsen af akupunkturnålene er sjældent forbundet med smerte. Du vil dog kunne føle prikkende eller snurrende fornemmelse der, hvor nålen sidder.

Jordemoder Sophia Palm tilbyder akupunktur mod:

  • Kvalme
  • Karpaltunnelsyndrom (smerter/føleforstyrrelse i hænder og fingre)
  • Uro/kramper i benene
  • Ødemer (vand i benene/hænderne)
  • Halsbrand
  • Lænde- og bækkensmerter Iskiassmerter
  • Anspændthed, søvnproblemer eller ængstelse          

Det kan være nødvendigt med flere behandlinger, for at holde generne eller smerterne nede og opnå en længerevarende effekt. Ved første besøg lægger vi sammen en plan for dine behandlinger ud fra dine ønsker og behov.

Du anbefales at have løstsiddende og behageligt tøj på, da akupunkturnålene oftest anlægges i arme, ben, fødder og ansigt.

Forud for behandlingen med akupunktur, vil jordemoder Sophia Palm mærke på din mave og vurdere barnets lejring, vægt og lytte til hjertelyd (fra uge 20+0)

Fødselsmodnende akupunktur

Fødselsmodnende akupunktur har til hensigt at modne og afkorte din livmoderhals samt fjerne ubalancer, der kan stå i vejen for at din fødsel starter selv. Akupunkturen kan også forkorte selve fødselsforløbet (den aktive del af fødslen).

For at få den bedst mulige effekt anbefales du behandling én gang om ugen frem til uge 40+0. Efter din terminsdato anbefales to behandlinger om ugen. Akupunktur kan med fordel kombineres med rebozomassage for at skabe total afspænding og velvære og give din krop endnu bedre mulighed for at modne sig til fødslen. Når du har passeret din terminsdato kan du også vælge at kombinere akupunkturen med hindeløsning.  

Du anbefales at have løstsiddende og behageligt tøj på, da akupunkturnålene oftest anlægges i arme, ben, fødder og ansigt.

Forud for behandlingen med akupunktur, vil jordemoder Sophia Palm mærke på din mave og vurdere barnets lejring, vægt og lytte til hjertelyd (fra uge 20+0)

Jordemoder Sophia Palm
Fødselsmodnende akupunktur
Akupunktur mod graviditetsgener