Mie Mikkelsen, ergoterapeut og cert. Stimulastik instr.

Ergoterapeut Mie

Stimulastik
Motorisk udvikling
Spædbørn

Mie Mikkelsen er uddannet ergoterapeut og certificeret Stimulastik®-instruktør. Mie er mor til to dejlige drenge.

''I Stimulastik® benytter jeg min ergoterapeutiske viden til at træne og stimulere børn med normal udvikling i deres nuværende og næste udviklingszone. Jeg benytter min viden om sansebearbejdning, hjernens udvikling, leg og aktivitet til at stimulere og motivere barnet og give det glæde ved at være aktivt. Desuden benytter jeg min ergoterapeutiske viden om såvel sundhedsfremme som omgivelsernes betydning, til at vejlede forældrene i, hvordan de udnytter dagligdags aktiviteter til at stimulere barnet.''

Stimulastik® er et ergoterapeutisk og varemærkeregistreret koncept, som handler om stimulation og gymnastik for spædbørn og børn, hvor bevægelsesglæde er i fokus.

Der afholdes Stimulastik®-hold i klinikken tirsdage for spædbørn i alderen 2-5 måneder og 6-10 måneder, samt lørdage for tumlinge i alderen 1,5-3 år. Der er mulighed for drop-in på tirsdage.

Holdstart, tilmelding og afregning sker direkte med Mie via hjemmesiden www.balancebaby.dk. Du kan i øvrigt holde dig opdateret på klinikkens facebookside.