Gravid- og efterfødselsmassage

Gravidmassage

Gravidmassage er en skånsom og lindrende behandling til dig der er gravid. Massagen er både ren velvære, og samtidig kan den lindre nogle af dine graviditetsgener. Massagen kan gives helt fra starten af din graviditet og lige indtil du går i fødsel.

Massagen kan hjælpe på

  • Uro i benene og lægkramper
  • Bækken-, lænde- og rygsmerter
  • Iskiassmerter
  • Ødemer/hævede ben og fødder
  • Smerter i skulder og nakke

Ved massagen frigives kærlighedshormonet oxytocin, der virker beroligende og afslappende og sænker stressniveauet. Det giver dig en følelse af velvære, og bedre kontakt til dig selv og dit barn.

Oxytocinen der frigives, har også en fødselsmodnende effekt til sidst i din graviditet, hvorfor den med fordel også kan bruges i kombination med anden fødselsmodnende behandling. 

Massagen udføres på en massagebriks, der er specialdesignet til gravide med plads til din mave. Det giver dig mulighed for trygt at kunne ligge på maven under massagen.

Alle massager indledes med en kort samtale, så den opfylder dine behov. Alt efter hvor langt du er i graviditeten, vil jordemoder Sophia Palm også mærke på din mave, og vurdere barnets størrelse (vægt), lejring og lytte til hjertelyd.

Du kan booke massagen via klinikkens online booking eller telefonisk.

Efterfødselsmassage

Tiden efter fødslen med en lille ny er for mange en dejlig og overvældende tid. Men det er også en tid med stor omvæltning. Det kræver mange ressourcer, både fysisk og psykisk, at varetage dit barns ve og vel. Tiden er ofte forbundet med stor glæde, men kan også være udmattende og tærer på dine kræfter og overskud, hvilket er helt normalt. Det er derfor også vigtigt at huske at tænke på dig selv, da dit overskud også har betydning for dig og din baby.

Efterfødselsmassage er en afstressende og lindrende massage. Massagen har både til formål at lindre ømhed, uro og anspændthed, samtidig med, at den skaber et pusterum med 100% velvære for dig og din krop.

Massagebriksen er udstyret med fordybninger til dine (måske) ømme bryster, så du kan ligge afslappet på maven.

Der er ikke en udløbsdato på efterfødselsmassagen, du er velkommen uanset om du lige har født eller om det er flere år siden.

Efterfødselsmassage kan bookes via klinikkens online booking eller telefonisk

Jordemoder Sophia Palm