Job

Har du det vi mangler og er du vores kommende kollega?
Send os en ansøgning på adm@orekirosund.dk. Er din ansøgning uopfordret men god og relevant for vores klinik, lader vi dig vide om vi gemmer den.

Aktuelle stillinger til besættelse:

MASSØR MED EKSTRA KVALIFIKATIONER

Ørestad Kiropraktik & Sundhed søger en fysiurgisk massør der kan noget ekstra fx. kraniosacralterapi, akupunktur, yoga eller mindfullness. Vi ser helst at du har en sundhedsvidenskabelig tilgang til dit fag. Stillingen er på 10-15 timer ugentlig fordelt på 2 hverdage.

Om os

:

Ørestad Kiropraktik & Sundhed er en tværfaglig klinik, der huser aktuelt 4 kiropraktorer, en fysioterapeut, en ergoterapeut, en massør og zoneterapeut, udover et team af sekretærer. Vi søger endnu en massør, da vores massør og zoneterapeut Pernille er fuld booket.

Klinikken er til huse i moderne og lyse lokaler i Fields. Vi ser mange patienter, der enten bor eller arbejder i lokalområdet, og som er aktive, med højt forventningsniveau og villige til at tage aktiv del i egen sundhed og velvære. Vores kiropraktorer er specialiserede indenfor sportskiropraktik, pædiatri og smertetilstande i ryg og ekstremiteter.

To gange ugentligt afholdes behandlermøde med henblik på tværfaglig sparring, så der vil altid være mulighed for at vende diagnoser og udfordringer med kollegaer.

Vi forventer, at du kan sige ja til følgende:

  • Du er en erfaren massør, men kan udover massagen varetage anden behandling eller holdtræning
  • Du er serviceminded og har en god forståelse for dine patienters situation
  • Du er åben for tværfaglig udveksling og sparring
  • Du har et (eller er i gang med at oprette) cvr. nummer eller en enkelmandsvirksomhed
  • Du formår at bygge din egen kundekreds op
  • Du er ikke bange for opsøgende salg, afholdelse af foredrag mm.
  • Du er kyndig på mac
  • Du er præsentabel og soigneret
  • Du er en god kollega med godt humør og deltager i de sociale arrangementer

Fakta om jobbet

 

Stillingenstype:

Selvstændig indlejer med husleje baseret på omsætning.

 

Arbejdssted:

Fields, Ørestad, København.

Se mere på www.orekirosund.dk.

 

Ansøgning:

Sendes til adm@orekirosund.dk med emnefeltet 'Massør Ørestad'.

Vedhæft jobansøgning, cv og vellignende billede.

Alle seriøse henvendelser får svar.

 

Ansøgningsfrist:

Senest 20. maj 2019, men send gerne før.

Samtaler vil blive afholdt løbende.

 

Tiltrædelse:

1. juni 2019 eller efter aftale.