Sophia Palm, Jordemoder

Jeg hedder Sophia Palm, jeg er 28 år gammel og bor Dragør med min mand, mine to børn fra 2017 og 2019 og vores 2 hunde.

Jeg er uddannet jordemoder fra Professionshøjskolen Metropol. Jeg har specialiseret mig i akupunktur til gravide og fødende ved læge og akupunktør Elsebeth Lægaard og Johanne Siegumfelt. Jeg er også videreuddannet i massage til gravide og barslende. Min passion inden for jordemoderfaget er gravide og barslende, og jeg har god erfaring og viden inden for disse områder.

Jeg går højt op i min faglighed, og jeg sørger for at holde mig opdateret på den nyeste viden, sådan at jeg kan yde den bedste behandling til dig. Jeg følger naturligvis Sundhedsstyrelsens retningslinjer. 

Til dagligt, arbejder jeg som jordemoder på Herlev Hospital, og er startet som privatpraktiserende jordemoder med Jordemodertryghed, da jeg syntes, der mangler tid, kontinuitet og tryghed i det offentlige tilbud til gravide, fødende og barslende.

Jeg ønsker at være med til at øge dit velvære, samt lindre evt. gener/smerter for dig, der er gravid eller har født. Desuden vil jeg at give dig den tryghed, du som gravid og barslende har brug for ved at skabe et rum for dig, med tid, ro og nærvær. Trygheden er vigtig for at du har ro og overskud til at nyde tiden med baby inde eller ude af maven. Det vil også altid være mig du møder, når du bestiller tid til behandling/konsultation af en jordemoder her i klinikken. 

Graviditet og forældreskab er en stor omvæltning for mange, og der er mange følelser og forandringer forbundet med det. Min erfaring er, at det er vigtigt, at du kan dele dine tanker, bekymringer og spørgsmål med en jordemoder, der har tid til at lytte, støtte og vejlede dig grundigt. Jeg lover dig at jeg vil gøre mit bedste for at du får en god og tryg graviditet fødsel og barsel.

Jeg glæder mig til at møde dig.